Børnepasning i landlige omgivelser



Lidt om mig:

Jeg blev uddannet pædagog i 2010, og har arbejdet i både børnehave og inden for kommunal dagpleje.

I min dagpleje sørger jeg altid for at vi har en hverdag fyldt med positiv energi, musik og gode oplevelser, samt tryghed og nærvær i timerne uden mor og far.

Vi er så heldige at vi bor på et skønt landsted fra 1850 som vi nænsomt har renoveret over de sidste år, det gør at vi har mange muligheder for udfoldelse, både inde og ude.

Jeg elsker at være i børnehøjde, når det gælder om at være kreativ, der finder vi på aktiviteter som er alderssvarende for gruppen, både planlagte og spontane.

Jeg er desuden stor tilhænger af fra "jord til bord" princippet og vil derfor gerne introducere, og have børnene med til at plante og indsamle havens grøntsager og frugter i de varmere måneder.
Vi har bla. høns hvor der også vil være æg at samle ind.

Jeg har skønne udeområder hvor der vil være god mulighed for at styrke motorikken og sanserne ved fri leg, og vi bor tæt på skov og strand, så der bliver ofte planlagt ture ud af huset.

Jeg lægger stor vægt på at mødes med andre børnepassere både på gåture og i legestue, så børnene får oplevelser med andre jævnaldrende børn.

Det er vigtigt at der er et godt samarbejde til forældrene, vi skal kunne tale frit om hvilke behov det enkelte barn har, og hvad der evt kræves ved specielle behov.

Jeg bor sammen med min mand og 4 børn, 2 drenge og 2 piger.
De ældste er ved deres far hveranden weekend, og ellers har vi en normal dele ordning.
De kommer til og fra skole med skolebussen og ved evt sygdom har vi i vores famillie et rigtig godt bagland i form af bedsteforældre, der hellere end gerne træder til.